Tør du omfavne stormen i dig selv, din virksomhed eller på jobbet?

Vi rammes alle af indre og ydre storme. I livet, virksomheden eller på jobbet. Vi kan ikke undgå dem. Og godt for det! For det er ofte i uvejret, at vi vokser.

Det er nemmere sagt end gjort, I know. At stå midt i stormen kan føles uoverskueligt og overvældende, og jeg har mere end en gang forsøgt at lave strudsen i håbet om, at det så gik væk. Hvilket kun fjernede mig fra min indre styrke og kraft; så det vil jeg ikke anbefale!

Tør du blive i det, der ryster dig, åbner du døren til noget nyt og stærkere.

Det er ikke stormene, der definerer os. Det er måden, vi vælger at møde dem på.

At stræbe efter det behagelige hele tiden er langt mere stressende end at acceptere det ubehagelige for en stund.

Når vi træner os selv til at håndtere modgang, så styrker vi troen på, at vi kan klare mere, end vi tror.

Ellers risikerer vi, at livet bliver en lang flugt fra det ubehagelige. En lang undgåelse. Og det fratager os både selvtillid og vækst. For hver gang vi forsøger at undgå noget fordi vi er usikre eller bange bekræfter vi os selv ubevidst i, at vi ikke har, hvad der skal til.

Her er tre måder du kan møde dit stormvejr på:

1.   Styrk din selvbevidsthed
Stop op. Reflekter. Hvad trækker dig ned, og hvad driver dig frem? Jo bedre du forstår dine indre storme, jo lettere kan du navigere gennem dem.

2.   Vær åben for forandring
Storme er ofte et tegn på, at noget skal justeres i dig selv eller i din forretning. Brug dem som en anledning til at justere din kurs og finde nye veje.

3.   Find styrke i fællesskab
Byg et stærkt netværk af mentorer, coaches, kollegaer eller ligesindede, der kan støtte dig, når det stormer.

Storme føles kaotiske for de er kaotiske, men de bærer også muligheder for personlig og faglig udvikling. Jeg tror på, at vi alle er her for at udvikle os og vækste som mennesker. Og når vi gør det, udvikles vores familier, virksomheder og samfund også.

Gennem mine mere end 10.000 1:1 sessioner har jeg hjulpet mennesker med næsten alt, og gang på gang ser jeg, at vi mennesker generelt kan meget mere end vi tror, vi kan. Oftest har vi blot brug for lidt hjælp, hep, en opbyggende indre dialog og modet til at tage det første lille skridt.

Rigtig go fornøjelse og husk: du kan med garanti mere end du selv tror! 😊

Forrige
Forrige

Mine top 3 bog-anbefalinger til at nå dine mål og drømme dobbelt så hurtigt!

Næste
Næste

Hvem styrer i dit liv?